Merkur Astronomisk og astrologisk

(Genudgivet fra Stjernernes fysiske magasin)

Merkur er den planet, der er tættest på Solen og den mindste i vores solsystem med en omløbstid om Solen på 88,969 dage. Planeten er mindre i diameter end Jupiters måne Ganymedes og Saturns måne Titan, men har større masse end disse. Merkurs kredsløb har den største excentricitet af alle Solsystemets planeter og den mindste aksehældning. Planeten roterer tre gange om sin akse, for hver gang den laver to omløb om Solen. Perioden med retrograd bevægelse set fra Jorden varierer mellem 8 og 15 dage. Dette store spænd skyldes planetens store baneexcentricitet.

Planeten blev opkaldt efter den romerske gud Merkur, fordi planeten bevæger sig så hurtigt i sin bane, Merkur var gudernes budbringer.

Merkur har mindst været kendt siden sumerernes tid (3. årtusind f.Kr.). Sumererne kaldte den for Ubu-idim-gud-ud. De tidligste detaljerede registreringer blev foretaget af babylonierne, som kaldte planeten Nabu. Den fik to navne af grækerne: Apollon som morgenstjerne og Hermes som aftenstjerne. De græske astronomer vidste imidlertid godt, at de to navne refererede til samme himmellegeme. Heraklit indså endog, at Merkur og Venus kredser i bane om Solen - ikke om Jorden. I oldtidens Kina var Merkur kendt som Ch’en-Hsing, Timestjernen.

Den blev forbundet med retningen nord og vandets faser i Wu Xing. Hindu mytologi brugte navnet Budha for Merkur, og denne gud mentes at bestemme over onsdagen. Guden Odin i nordisk mytologi blev forbundet med planeten Merkur og onsdagen. Maya civilisationen kan have repræsenteret Merkur som en ugle (eller muligvis fire ugler; to for morgenen og to for aftenen), der fungerede som budbringer til underverdenen.

Merkur iagttagelser

Da Merkur altid holder sig ret tæt ved Solen, kan den kun iagttages kort før solopgang eller kort efter solnedgang. Den er da ofte synlig gennem en almindelig prismekikkert, eller for den sags skyld med det blotte øje. I Danmark er Merkur yderst vanskelig at observere. Den er tydeligst når den har den største østlige eller største vestlige elongation, det vil sige største afstand til Solen. Men det kræver meget klart vejr, da Merkur aldrig er over horisonten, når nattehimlen endelig er rigtig mørk.

Merkur er klarest lige før og efter den er fuld. Selv om planeten er længere væk i disse situationer, så opvejer det større belyste areal mere end rigeligt den større afstand. Det omvendte gør sig gældende for Venus, der er klarest, når den ses som et tyndt segl, fordi den da er meget tættere på Jorden end lige før den er fuld.

De første kikkert-observationer af Merkur blev udført af Galilei tidligt i 1600-tallet. Selvom han observerede faser, når han kiggede på Venus, var hans teleskop ikke stærkt nok til at se Merkurs faser. I 1610 lavede Pierre Gassendi de første observationer af en planetpassage forbi Solen, da han så en merkurpassage forudsagt af Johannes Kepler. I 1619 brugte Giovanni Zupi et teleskop til at opdage, at Merkur havde faser ligesom Venus og Månen. Denne observation demonstrerede på afgørende vis, at Merkur kredsede om Solen, en støtte for det Kopernikanske verdensbillede.

Merkur har været besøgt af to amerikanske rumsonder. Mariner 10 passerende Merkur tre gange i 1974 og 1975. MESSENGER, akronym for MErcury Surface, Space ENvironment, GEoche- mistry and Ranging (akronymet spiller på, at det engelske ord messenger betyder budbringer, og at Merkur var gudernes sendebud), er en rumsonde, opsendt af NASA i 2004, med det formål at udforske Merkur. Sonden gik i kredsløb om planeten i marts 2011 og skal studere overfladen og det svage magnetfelt i mange år. Da Mariner 10 fløj forbi Merkur, tog man kun billeder af den ene side (dagsiden). Med Messen- ger får man et atlas over hele planeten.

Merkurs bane

Merkurs bane er stærkt excen- trisk; ved perihelium er den kun 46 millioner km fra Solen imod 70 millioner km ved ap- helium. Periheliumpunktet i Merkurs bane flytter sig meget lang- somt, rundt om Solen. Astronomerne i det 19. århundrede lavede omhyggelige observationer af Merkurs baneparame- tre, men kunne ikke ud fra Newtons mekanik forklare, hvad der skete. Forskellene mellem de observerede og de beregnede værdier var små, men de gav alligevel forskerne alvorlig hoved- pine i flere årtier. Mange mente, at det var en anden planet (som de kaldte Vulcan), som måske fandtes i nærhe- den af Merkur, der forårsagede uover- ensstemmelsen. Sandheden viste sig at være langt mere dramatisk: Einsteins generelle relativitetsteori! Dens korrekte forudsigelser af Merkurs banebevægelse var en vigtig faktor i den tidlige accept af relativitetsteorien.

Merkurs rotationstid

Indtil 1965 troede man, at "dagen" (ro- tationstiden) på Merkur

 var lige så lang som "året" (omløbstiden), noget som ville indebære, at den samme side altid vendte mod Solen, ligesom Månen gør til Jorden. Dette blev modbevist i 1965 ved hjælp af såkaldte doppler-radar-obser- vationer. Vi ved nu, at Merkur roterer tre gange i løbet af to af sine år. Dette, sammen med merkurbanens excentricitet, ville bevirke nogle bizarre effekter for en observatør, der stod på Merkurs overflade. Ved nogle breddegrader ville man se Solen stå op og sagte blive større og større, mens den nærmede sig zenit. I zenit ville Solen standse op, gå i modsat retning en kort stund for så at lave et nyt stop. Til slut ville den krybe sagte mod horisonten igen, mens den blev mindre og mindre. Imens ville stjer- nerne bevæge sig tre gange så hurtigt over himlen som Solen. Observatører andre steder på Merkur ville se andre, men tilsvarende mærkværdige bevæ- gelser.

Temperatur og struktur

Temperaturvariationerne på Merkur er de mest ekstreme i Solsystemet. De svinger mellem minus 180 °C om natten og plus 430 °C om dagen. Utroligt nok har radarobservationer af Merkurs nordpol påvist spor af vand-is i de beskyttende skygger i enkelte kratere. Merkur har et svagt magnetfelt, hvis styrke er omtrent 1 % af Jordens.

Merkur minder på mange måder om Månen: Dens overflade er fuld af kratere og er ældgammel. Merkurs overflade er mere uensartet end både Mars og Månen, der begge har en lignende geologi med sletter og bjerge. På den anden side er Merkurs massefylde meget større. Merkur er den næstmest kompakte af de store legemer i Solsystemet kun over- gået af Jorden.

Der er ingen årstider på Merkur, da dens akse kun er på 0,1 grad fra at stå vinkelret på baneplanet. Merkur har faktisk en atmosfære. Den er meget tynd og består af atomer, som af solvinden er revet løs fra overfladen. Fordi Merkur er så varm, bevæger disse atomer sig hurtigt ud i rummet. Til forskel fra den stabile atmosfære på Jorden og på Venus, bliver Merkurs atmosfære stadig fornyet. Under sin anden forbiflyvning af plane- ten 6. oktober 2006, opdagede Messenger, at Merkurs magnetfelt kan være meget hullet. Rumfartøjet mødte magnetiske tornadoer - snoede bundter af magneti- ske felter, der forbinder planetens mag- netfelt med det omgivende rum.

Astrologisk

På samme måde som Merkur astronomisk er lille, hurtig og omskiftelig, rummer den mange forskellige facetter astrologisk. Hovedlinien er kommunika- tion, kontakt og bevægelighed.

Merkur er knyttet til vores hjerneak- tivitet, vores evne til at tænke og til at formulere de tanker, vi har, i sprog. Vores intellekt, forstand og evne til lo- giske ræsonnementer. Det er logik på et konkret praktisk niveau, ikke de højere abstraktioner (Uranus) eller visioner (Neptun/Jupiter). Viden om alt mellem himmel og jord, forskellige begreber, men ikke eftertænksomhed eller uddybende research. En stærk Merkur giver sprog- ligt øre, evne for talbehandling og syste- matisering, evne til at forstå mentalt, god objektivitet og sans for facts.

Vores evne til indlæring, at suge viden til os, hvordan vi opfatter og tænker beskrives af Merkurs position i tegn, hus og dens aspekter. Den er studierelateret og vigtig i alle former for afhandlinger, skriverier, alle områder hvor vi sætter ord og begreber på ting. Samtidig er Merkur nysgerrig, videbegærlig: Hvad er mon det? Hvad skal den mon bruges til? Hvorfor dit og hvorfor dat! En udpræget spørgejørgen med interesse for alt vi- densmæssigt, der sker omkring den, og den er frisk til at suge viden og informa- tioner til sig.

Bevægeligheden

Merkur er hurtig, kvik både i tanke og handling, den bevæger sig meget om- kring i nabolaget, er knyttet til transport over korte afstande, trafik, rejseaktivi- tet, og rent fysisk er den knyttet til mo- torikken i kroppen, især finmotorikken. Vores "bevægeapparat" kan beskrives via Merkur. Mentalt er den også bevægelig, god til at skifte standpunkt, at se en sags mange facetter uden at involvere sig følelsesmæssigt, den forholder sig kun mentalt, sagligt til tingene. Det betyder også, at Merkur er alsidig, at den kan håndtere mange forskellige situationer og viden (multitaske), ofte på en gang.

Med finmotorikken har vi håndelaget, Merkur er knyttet til hænderne, og de er godt skruet på, den kan mange forskel- lige ting, sy, brodere, skrive, tegne, spille, alt der kræver hændernes koordination med hjernen. Og da den er lærenem, fanger den hurtigt pointen i et system, i en handling eller i et ræsonnement. En rigtig dygtig håndværker har ofte en vel- placeret Merkur, men der skal noget til, der også giver styrke, for Merkur leverer kun smidigheden og fingernemheden. Tilbage til bevægeligheden, for Merkur bevæ ger sig