Venus Astronomisk og astrologisk

(Genudgivet fra Stjernernes fysiske magasin)

Venus er planet nr. to i vores solsystem, talt fra Solen. Den omtales ofte som Jorden søsterplanet, idet Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse. Venus fuldfører et omløb omkring Solen på ca. 225 dage, men den roterer endnu langsommere: én gang på knap 243 dage. Modsat de fleste andre planeter i solsystemet har Venus retrograd rotation, dvs. den drejer sig fra øst mod vest, modsat den bevægelse vi kender på Jorden. Venus' omdrejningsakse hælder desuden meget lidt i forhold til baneplanet for planetens bevægelse omkring Solen, kun 3,6 grader. Af den grund er der ikke nogen markante årstider på Venus. Venus og Merkur er de eneste planeter i vores solsystem, der ikke har nogen måne.

Som Jorden har Venus også en atmosfære, men denne er af en ganske anden beskaffenhed. Den består mest af kuldioxid, CO2, som giver anledning til en stærk drivhuseffekt på Venus. Temperaturerne overalt på planetens faste overflade ligger i området fra -50 til 500 grader Celsius, uanset om det er nat eller dag. Selv om Merkur kun er godt halvt så langt fra Solen som Venus, er der således varmest på den venusianske overflade.

Over venuslandskabet blæser der aldrig mere end en let brise, men fordi luften dér er så ekstremt tæt, kan selv sådan en brise udøve et betydeligt vindpres.

Udforskning af Venus

Inden rumalderen troede man, at Venus gemte en frodig, muligvis regnfuld jungle under sin tætte og skydækkede overflade. Men det endte naturligvis i en stor skuffelse, da man omsider fik sendt sonder til Venus, der målte og undersøgte miljøet. Det lykkedes sågar efter en masse forsøg at få to sonder, Venera 9 og Venera 10, til at lande på den faste overflade, fotografere den og sende billeder hjem til Jorden pr. radio.

I modsætning til andre jordlignende planeter gemmer Venus sin overflade under et slør af skyer. Skyerne er ca. 50 km over overfladen og består primært af svovlsyre og svovldioxid. De reflekterer lyset på samme måde, som sne gør, hvilket bevirker, at Venus er så klar at kigge på, set udefra. Atmosfæren under skyerne er normalt klar, men observatører på Jorden kan kun se de hvide skyer. Et berømt fænomen i Venus' atmosfære er "aske-lyset," hvor den ubelyste del af Venus kan stige i lysstyrke en måned eller to før og efter nedre konjunktion. Konjunktion er når to himmellegemer ser ud, som om de ligger tæt på hinanden, når man ser dem fra Jorden. For Merkur og Venus, der ligger mellem Solen og Jordens bane, betyder konjunktion dog også, hvor disse befinder sig i forhold til henholdsvis Jorden og Solen. I nedre konjunktion befinder planeterne sig mellem Jorden og Solen, og i øvre konjunktion befinder de sig bag Solen, set fra Jorden.

I toppen af Venus' skylag blæser vinde med omkring 250 km/t; skytoppene kan nå at blæse hele vejen rundt langs ækvator på fire dage, og det bidrager til at transportere og fordele varmen jævnt over hele planeten. Skyerne reflekterer desuden 80 % af det lys, som solen sender hen på planeten, tilbage ud i verdensrummet. Ballonsonder har opfanget radiostøj fra kraftige lynudladninger i skyerne. Lyn i en knastør atmosfære er endnu ikke forklaret.

Morgen- og aftenstjernen

Da Venus er tættere på Solen end Jorden, står den (set fra Jorden) aldrig langt fra Solen på himlen. Derfor ser man den ofte som en klar stjerne lige før solopgang (og omtales da som "morgenstjernen") eller lige efter solnedgang ("aftenstjernen"). De bedste observationsforhold er når Venus enten er i største vestlige elongation (før solopgang) eller i største østlige elongation (efter solnedgang). I begge tilfælde er Venus 46 grader fra Solen. Selvom afstanden til Venus da er 108 millioner km, er det bedre, end når Venus er tættest på Jorden (i nedre konjunktion; 38 millioner km), da vinkelafstanden til Solen her er nul.

Historisk set

Allerede i det 1. århundrede opdagede Galileo Galilæi, at Venus havde faser ligesom Månen, og disse faser beviste, at den kredsede om Solen og ikke om jorden, det var et af de første modbeviser på den gængse geocentriske model.

Eftersom Venus er et af de stærkest lysende objekter på himlen, har den været kendt og værdsat siden tidernes morgen. Den er beskrevet i babylonske tekster fra 1600 før vor tidsregning, som Ishtar (sumerisk: Inana), der symboliserede det kvindelige og var kærlighedens gudinde. I det gamle Ægypten og i det antikke Grækenland havde Venus to navne: et for sin rolle som morgenstjerne og et for sin rolle som aftenstjerne. Grækerne kaldte morgenstjernen Phosphoros - den der bringer lys/morgengry og aftenstjernen Hesperos

 (den der bringer lys om aftenen) også refereret til som Lucifer (lysbæreren) den faldne engel. Senere blev den samlet i et begreb og fik navnet Aphrodite.

Mayacivilisationen opfattede Venus som en meget vigtig faktor og udviklede en religiøs kalender baseret på Venus' bevægelser. Ud fra den kunne de bestemme gode tidspunkter for f.eks. krig! De var opmærksomme på Venus' synodiske omløb (to på hinanden følgende nedre konjunktioner) og kunne beregne dem ned til en hundrededel af en dag.

I vestlig alkymi repræsenterede Venus metallet kobber, og i antikken brugte man pudset kobber til spejle og opfattede Venus som den spejlede gudinde.

Astrologisk

Med herskerskab både i Tyren og Vægten har Venus to vigtige hovedfunktioner: penge og kærlighed, men lad os starte med rene Venusiske toner. Venus er symbol på det kvindelige, på vores feminine sider, hvad enten vi er mænd eller kvinder, men også specifikt på "kvinder." Hver gang der er en kvinde involveret, er Venus i spil. Psykologisk er der tale om anima, det kvindelige i os alle og de kvinder, vi møder i det ydre liv. For manden er hun den indre kvindelighed, musen der inspirerer ham. Skønhed, ynde, charme, tiltrækningskraft er Venus' varemærke. Venus er knyttet til kreativitet, kunst og specielt æstetik. Ofte stærkt fremhævet i kunstneres horoskoper.

Venus er altid sød, opfører sig pænt, har manerer, der passer til de bonede gulve. Den søger balance, at alle får lige muligheder, og dens metoder omfatter diplomati, venlighed, at behage omgivelserne og at tilpasse sig. Vægtvenus er specielt harmonisøgende, blid og kærlig. Venus slapper af, tager imod og omslutter. Kærlighed, romantik og partnerskab er centralt for Venus og at indgå i et samvær, et samarbejde eller andet fællesskab. Venus trives i samspillet med andre.

Tyrevenus er meget mere kontant, det drejer sig om penge, værdier, de varige helst. Venus er den lille lykkebringer, det lille overflødighedshorn ikke mindst materielt. Venus er også sensuel, sanselig, nydende, gerne på et fysisk plan. Livet må gerne være komfortabelt og enkelt, men det må også gerne indeholde luksus, livsnydelse, fornøjelser. Skønheden kommer ikke kun indefra, Venus er knyttet til alle former for smykker, mode, parfume, sminke som forsøger at forskønne kroppen.

Skønheden

Skønheden skal også helst være til stede i omgivelserne, Venus trives ikke i grimme miljøer. Igen er æstetikken vigtig, der skal være balance, farverne skal harmonere, der må ikke være støj, lugt eller disharmoniske elementer. Venus har travlt med at skabe balance og ro, når omgivelserne ikke serverer dette. "Simple living" er for Venus ikke ensbetydende med en bar pære ned fra loftet. Men det er en enkel livsstil, der er til at overskue og ikke giver for mange udfordringer. Klassiske linjer og enkle former, gyldne snit og igen balance.

Planter og her specielt blomstrende planter er et Venustema. Gartneren leger også med farver og harmoni, men på et konkret fysisk plan. Som en kollega har observeret, så får man blomster, f.eks. når Venus går over ens descendant.

Venus er fredsmægler, udpræget pacifist og har det dårligt med kiv og strid. Den finder løsninger, der gavner alle parter, den søger kompromisser, oplever synergien, når to mennesker finder et fælles udgangspunkt.

Medaljens bagside

Nu er Venus ikke lutter lagkage, selv om den elsker søde sager, der er altid en bagside. Venusiske mennesker kan blive meget dvaske og dovne, magelige, selvforkælende, narcissistiske. De er forfængelige, glider af over for problemer, har ikke lyst til besvær eller ansvar. Kan vi ikke bare nyde hinanden og samværet og tage vanskelighederne en anden gang?

Hvad kan du lide? Venus fortæller noget om vores smag, hvad vi synes om og ikke synes om, hvad der skal til for at tilfredsstille vores sanser. Venus er ikke kompliceret, der er noget, der er rart, føles godt, smager godt, og så holder vi os til det, vanens magt er en side af Tyrevenus. Alt, der kommer ind gennem de fem fysiske sanser, kommer forbi Venus, den er meget kropsnær.

For mange søde sager og for lidt motion giver en cocktail, der sætter sig på sidebenene, den skønne Afrodite bliver ret buttet med årene, men bevarer altid et element af noget smukt og tiltrækkende.