Black Moon Lillith i Jomfruen

Nu er vi så med de erfaringer rigere trådt ind i Jomfruen, et jordtegn. Og her bliver energien helt anderledes. Her handler frygten i høj grad om fejl, og fiasko, at føle sig beskidt, uværdig, i stykker. Magtesløsheden ved ikke at kunne fixe eller forbedre ting, ikke at være organiserede og tjekkede nok, ikke at have styr på tingene. Men også enten at ignorere kroppens behov eller blive besat af helbred og fysik.

Alt det kan så udtrykke sig i forskellige ubalancer. Enten at vi bliver enormt selvkritiske, og føler os ansvarlige for at fixe alt. Føler at vi er en fiasko, hvis der er ting vi ikke kan fikse eller at vi skal bevise overfor os selv eller andre, at vi ikke er i stykker, at vi ikke har fejl. Eller/ og at vi bliver ekstremt kritiske overfor andre, finder fejl konstant, dømmer andre for ikke at have ”styr på” deres liv, økonomi, daglige rutiner osv. Behovet for kontrol og frygten for utilstrækkelighed må ses i øjnene, og vores egen fejlbarlige natur må integreres.

Lillith ønsker at være frigjort, og frisættes. Derfor gør hun tingene på sin egen måde. Sammensætte sit arbejdsliv og daglige gøremål (Jomfruen) på sin egen måde. Hun accepterer ikke bare informationer som de gives, og slet ikke fra autoriteter, men stiller spørgsmål. Hun har stærke holdninger og kan endda bruge sit intellekt og sine analytiske evner som våben indimellem. Hvis hun ikke forstår, hvorfor hun skal gøre noget eller bliver sat til en opgave, kan hun gøre oprør her. 

Black Moon Lillith i Jomfruen forbinder os også til tabuer forbundet med kroppen, helbred og den feminine seksualitet. Måske vi er nødt til at gå vores egen vej ift. vores helbred også selvom det er kontroversielle valg. Det er vores krop - vores beslutning. Black Moon Lillith i Jomfruen fortæller os, at det er vigtigt at tage sin seksualitet tilbage til sig selv og at tage sig af sin krop ved at give sig selv nydelsen tilbage. Sex er afgørende for vores sundhed og helbred.

Black Moon Lillith repræsenterer bl.a. tabuer. At se sin største frygt i øjnene. Vores største frygt er ofte ubevidst knyttet til normer og regler. Ikke nødvendigvis de nedskrevne, men de uskrevne regler for, hvad der gør, at vi er eller ikke er en accepteret del af samfundet. 

Med Uranus i Tyren og den nordlige måneknude i Vædderen, skal vi ud af den komfortzone vi individuelt og kollektivt har skabt. Det kan være små ting såsom at sige nej til noget/nogen, vi ikke har lyst til. Det kan også være store ting såsom at gøre/ være noget, vi aldrig havde forestillet os. Hvor vi kan mærke, at hvis vi bliver i kassen som den gode/dygtige/ordentlige, så fratager det os vores følelse af uafhængighed og styrke.

Nogle steder skal vi tænke kreativt for at se det. Fordi vi kan virkelig være fanget af socialisering her. Normer og regler for, hvad vi har lært om, hvad vi bør og ikke bør. Den nordlige måneknude i Vædderen og Eris i Vædderen skubber lidt til os. Hvad hvis du selv definerer normerne/reglerne, ud fra det, der instinktivt føles rigtigt for dig? Det er ikke det samme som at leve uden for normer og regler, men at det er tid til at se på tingene med et nyt blik. 

Black Moon Lillith går den 4. oktober 2023 i Jomfruens tegn, efter at have stået i Løven siden 8. januar, og bliver her til den 29. juni 2024, altså 9 måneder.  

Black Moon Lillith er skyggen af Månen. Så hver gang hun bevæger sig ind i et nyt tegn, kan vi se på skyggen af det tegn. I Løven var hendes primære og store skygge manglen på at udtrykke os selv, stolthed over hvem vi er, glæde og leg. Manglen på vitalitet og liv. Vi kan have virkelig svært ved at nyde livet eller finde glæden, selvom vi forsøger. 

Hvis vi forbinder glæde og sjov med børn (hvilket jeg godt ved, de ikke altid er), kan Black Moon Lilliths placering i Løven også handle om ikke at få dem, ikke at udtrykke det indre barn eller ikke at tage sig af sine børn (det indre barn eller fysiske). En del af helingen handlede om at få balanceret udtrykket af det indre barn/egoet, og selvtilliden, så vi kan håndtere modgang, at vi ikke altid kan stråle og blive bedre til at lede andre. 

Black Moon Lillith repræsenterer den mørke side af månen og dermed også de undertrykte følelser der måtte ligge her. I tilfældet af Jomfruen, følelsen af at være forkert, utilstrækkelig, i stykker, men også undertrykte følelser i forbindelse med vores seksualitet og uafhængighed. Følelser vi kan projicere over på andre. 

Black Moon Lillith viser os, hvad der er blevet afvist, udskammet og undertrykt i os, det som nogen har forsøgt at slippe af med i os, eller vi selv har forsøgt at slippe af med. 

Saturn kommer som den første til at stå i tegnmæssig opposition til Black Moon Lillith. Vi kan opleve udfordringer med at strukturere vores liv som vi ønsker, fordi noget eller nogen begrænser det, eller vi selv har for lidt eller for megen selvdisciplin. Saturn forsøger at begrænse/forpligte/kalde os til ansvar, og Black Moon Lillith gør oprør mod eller bakker ud af enhver begrænsning (indtil hun måske opdager, at det er frygten der styrer hende her).

Venus vil få dage senere stå i konjunktion til Black Moon Lillith, og vi vil her opleve en rebalancering af hende gennem partnere, venner eller penge der kommer ind i vores liv eller forsvinder ud af det, ift. hvad der tjener vores højeste og fælles bedste. Det vi værdsætter kan blive forvandlet og nye relationer vil ofte træde i stedet for gamle, da de i langt højere grad vil være i overensstemmelse med dem, vi er. Men at fastholde relationer kan føles svært, fordi vi har svært ved at balancere os selv ift. andre, og kan søge at få vores behov mødt uden for relationen. Black Moon Lillith er outsideren og ofte involveret i utroskab og trekantsdramaer. 

Sidste Black Moon Lillith var i Jomfruen var for ca. 8 år og 10 måneder siden, i foråret/sommeren 2014, hvor vi muligvis tog en risiko, muligvis ikke. For alle med Solen, Månen eller Ascendanten i Jomfruens tegn vil transitten være ekstra tydelig. Der er meget power og kraft at hente i Black Moon Lillith, så hvis du føler dig lidt udfordret her, så forbind dig dybere til hende.

Forrige
Forrige

Haumea i Skorpionen

Næste
Næste

Ascendanten (Det fulde overblik)