MC - det 10. hus (det komplette overblik)

(Genudgivet fra Stjernernes fysiske magasin)

MC er det højeste punkt i vort horoskop og fortæller blandt andet om det, vi stræber imod.

Et horoskop er en helhed, en samling af mange enkeltdele, der hver især bidrager til et samlet hele og som indgår i en vekselvirkning med hinanden. Derfor er det altid svært og med et vist forbehold, at man kan plukke enkeltområder ud og give en beskrivelse af dem. Med dette i baghovedet vil vi kigge på en enkelt flis af den store helhed, nemlig 10. hus og den tilknyttede akse MC. Vi vil se på nogle af de ting, der er knyttet hertil.

10. hus er et konkret jordhus og selv om det også har mange afledte psykologiske temaer, er den konkrete, praktiske ver- den hovedtemaet. I jordhusene (2, 6 og 10.) forholder vi os til realiteternes verden, til hvordan vi får tilværelsen hånd- teret, hvad vi gør for at fungere, både i dagligdagen og i et videre sigte, vores mål med livet. Alle tre jordhuse er knytet til vores jobsituation på hver deres måde 2. hus med den økonomiske side, 6. hus med de daglige arbejdsrutiner og 10. med den type erhverv, vi vælger, den etiket vi kan sætte på dåsen, den titel vi kan smykke os med.

MC og 10. hus afspejler klart vores karrierevalg, vores livsbane. Hvis disse indikerer, at man bliver sagfører og med hvilke områder involveret og hvilke typer sager/klienter, så vil 6. hus vise hvilke daglige opgaver dette involverer, skal der tales meget i telefon, rejses osv. og 2. hus salærets størrelse. 10. hus er det overordnede mål, vi sætter os. Hvilke problemer, ressourcer, styrker osv. der er knyttet hertil ses i eventuelle planeter i 10. hus med deres aspekter, eller hvis der ingen er, herskeren over huset og dens aspekter. Også Saturn og eventuelle planeter i Stenbukkens tegn er vigtige indikatorer. Til sammen bliver det en noget kompliceret affære.

Det personlige præg

Som underlag for disse tendenser ligger resten af horoskopet, hvad er det for en personlighedstype der skal udføre det erhverv, der er vist i 10.? Her er de fire elementer stærke fingerpeg på gode res- sourcer, men også problemstillinger med et givent erhvevsvalg, i samspil med sol, måne og ASC som fortæller, hvordan vi som personer er skruet sammen. Meget ild i horoskopet vil understrege meget aktive tiltag, selvstændighed og jobs som kræver mod, engagement og handling. Meget Luft vil understøtte mere mentale processer, kommunika tion, bevægelighed og idevirksomhed. Meget Jord hælder til mere konkrete, praktiske jobs, rutiner, manuelle opga- ver eller tålmodighedskrævende ting. 

Vand vil søge sociale sammenhænge, gøre noget for nogen eller være kreative, fantasifulde og indlevende. Dette dan- ner en base for hvordan vi fungerer i et bestemt erhverv.

Lad os tage et eksempel for at hive det ned i den jordhøjde, der hører huset til. Hvis vi forestiller os en MC/10. hus i Løvens tegn, det kunne f.eks. tyde på et selvstændigt job, en lederpost eller et kreativt, kunstnerisk område, også underholdningsbranchen kunne være aktuel. Hvis selve personen er en sky indadvendt, følsom person, det kunne være Sol i Fisk, Måne i Jomfru eller lignende og måske understreget af et stærkt vandelement og total mangel på ild, så skal der meget til at udfylde den rolle 10. hus antyder. Den selvstændige eller direktøren er knap så sansynlig, i så fald skal det være indefor servicesek- toren, hvor man yder noget for andre. På det kunstneriske felt kunne man godt finde personen, især hvis der er andre til at promote vedkommende.

Det er altså ikke nok med en MC/10. hus til at beskrive erhvervet, man bliver ikke direktør af Løven på MC medmindre det understøttes af resten. Men vi får en retningsgiver, en pil der afslører, hvorhen man ønsker at bevæge sig og hvilke muligheder, der er afstukket for karrieren. Der er altid mange mulighe- der, og det er en afvejning af de mange faktorer, der spiller ind, der til sidst afgrænser valget til betydeligt færre muligheder.

Vi vil senere kigge på alle de enkelte tegn knyttet til dette livsområde og skitsere mulige erhvervsområder eller temaer. Men inden skal vi også berøre andre af MC og 10. hus temaerne. Som med de andre 11 huse er der mange ting “stuvet” sammen under samme tag, og de samme faktorer vil beskrive disse ting parallelt. Der vil være en rød tråd, der forbinder dem, et livsmønster der kan genkendes og ændres, hvis det er, hvad man ønsker.

Forældreroller

Et andet vigtigt tema på MC/10. hus er, at det viser en forældreskikkelse, i den klassiske astrologi er det faderen, der er vist ved MC/10. hus, medens moderen befinder sig ved IC/4. hus, medens det i visse psykologiske kredse forholder sig omvendt. Jeg har set begge dele fungere og foretrækker at sige, at det er een af forældrene, vi har her, og vi kan beskrive vedkommende og relationen til ham/hen- de, så er det op til klienten selv at afgøre, om det nu er far eller mor. Tegnet på MC fortæller om denne forælderskikkelse, og herskeren over dette tegn uddyber dette og giver en beskrivelse af selve relatinen, problemerne, livsmønstrene og res- sourcerne knyttet hertil. Sammen med de planeter der eventuelt måtte være i selve huset, her 10. hus.

I videre forstand viser MC/10. hus også vores forhold til autoriteter ofte som en gentaget melodi fra den forælder, der er vist her. Det kan være chefen, skat- tevæsenet, billetkontrolløren eller hvem som helst der fungerer som fars/mors forlængede arm, og som minder os om de spil, der var gængse i hjemmet. Og endelig fortæller det om os selv, hvordan vi fungerer som autoriteter i vores eget liv, hvor gode vi er til at styre og kontrol- lere.

Ambitionerne

MC er det højeste punkt i vores horoskop og afspejler det, vi stræber imod, hvor vi vil op, til tops, vores mål. Hvor stor por- tion ambition vi er udstyret med, hvor 

målrettede vi er, om vi er stræbere. Vores samfundsmæssige status, altså hvor højt på rangstigen eller hvilken lønramme, vi tilhører, er også afbildet, samt den ære eller anerkendelse vi måtte få. På et indre plan er det også trangen til at komme op fra sumpen, komme videre, at finde vores vej i tilværelsen, en indre motivation til udvikling, der afspejles, men hvad der motiverer os, hvad der foranlediger denne trang ses mest i de personlige faktorer samt i MCïs modsætning IC - vores opvækstbetingelser - det vi bevæger os væk fra.

MC i de enkelte tegn

MC i vædderen

Her er trangen til at handle især på egen hånd stor, at gøre noget, være aktiv. Det er ikke så meget til stillesiddende kontorarbejde eller langsigtede, rolige seje træk. Man søger selvstændighed, udfordringer og gerne noget, der kræver fysisk udfoldelse. Det er håndværkeren (især hvis der er lidt jord også), den lille selvstændige ( man er egentlig ikke interesseret i ansatte, vil selv, kan selv) igangsætteren, pioneren.

Men hvilke elementer danner basis i horoskopet? For at understrege Væd- deregenskaberne må der gerne være ild som drivkraft, men for meget kan også give en rastløs, rodløs stræben, lidt jord- forbindelse får de mange projekter bedre til at lykkes. En blid og sensitiv person bliver ikke stor, stærk og aggressiv af en MC i vædderen, men kan have et overordnet mål, som kalder på en mere energifuld, modig og handlekraftig side.

Marsïs position i horoskopet er vigtig, hvordan, den har det, er afgørende for, hvor godt ens stræben lykkes. Man kan

have et tema omkring handling/hand- lingslammelse, at skulle lægge hensynet til side og gøre noget af ren og skær egoisme.

Den forældrefigur, der er vist af MC, vil også afspejle disse træk, igen afhængig af Marsïs placering. Det kan være en meget aktiv, selvstændig forælder eller en med tema omkring vrede, egoisme, primitivitet. Energi og selvhævdelse er et brændpunkt. At handle og stå på egne ben kan være testen.

MC i Tyren

Et jordtegn; så vi er stadig i den prak- tiske afdeling, men i et ganske andet roligt tempo. Erhvervet er typisk knyttet til den konkrete, håndgribelige verden, men må også gerne rumme en æstetisk værdi. Man søger ganske roligt at finde den bedst egnede hylde, og finder man den, er det en livslang tilknytning. Ofte finder vi job knyttet til livsnydelse, f.eks. kokke, men også penge er et vigtigt tema, så bank- og finansverdenen er aktuel. Håndværkeren og kunsthåndværkeren hører også naturligt hjemme her.

En opbakning fra jordelementet giver udpræget stabilitet og sikkerhedssøgen, medens ild vil sætte mere skub i proces- serne og give et stærkt energisk arbejds- potentiale. Den kunstneriske side vil have gavn af vand, som kan give fantasi. Generelt stræber man efter en fast for- ankring i tilværelsen, efter tryghed og penge kan være et af målene, der giver det.

Der er et tema omkring faste, forudsi- gelige, trygge vilkår, men Venus som hersker her vil give yderligere fingerpeg om det er hvad man opnår eller om der er problemer knyttet hertil. Er man som 

person hektisk, farer rundt som en flue i en flaske, kan denne MC position med tiden give mere ro og faste rammer til at udføre de mange aktiviteter i, men i de yngre år virke som en hæmsko, f.eks. via autoritetspersoner, der kræver færdige, gennemarbejdede projekter.

Den forælder der ses i 10. vil rumme mange “Tyre-kvaliteter” en rolig, dog- matisk, konservativ, materiel type, som kun satser på det sikre og velkendte, igen afhængig af hvor Venus nu står, og hvilke aspekter den modtager. Man kan være længe om at give slip og stå på egne ben, med mindre ild og luft er stærkt repræsenteret.

MC i Tvillingerne

Her er det et bevægeligt, flyvsk lufttegn, der præger ens erhvervsvalg, man flag- rer gerne meget omkring, inden man fin- der det rette, har ofte flere spor kørende sideløbende. Temaer omkring kommuni- kation, formidling af diverse forskellige emner, idevirksomhed og sammenkob- ling af forskellige grupper, pr, reklame og journalistik er typiske beskæftigelser. Man skifter let fra det ene til det andet, er god til at formidle kontakt. En koordi- nator, et postbud, en skuespiller, multi- mediekunstner vil være sansynlige jobs.

Der er megen uro, fleksibilitet, når den kører positivt, rastløs, ukoncentreret når der er problemer. Man spreder sig meget, for meget, men er der en pæn portion jord, vil trådene lettere kunne samles. En idemand og inspirator er især når luft eller ild underbygger Tvillingesi- derne. Vand kan øge kontaktfladen til også mere sociale former og også under- bygge fantasien, men også understøtte problemer med at holde fast, for stor

bevægelighed og påvirkelighed får een til at være en ustabil arbejdskraft. Der ligger ikke de store ambitioner umiddel- bart, og man knokler ikke så hårdt for at nå målet, styrken ligger i fleksibiliteten, evnen til at ændre og tilpasse undervejs. Temaer omkring ansvar/uansvarlighed kan teste een.

Forældrefiguren er typisk en meget ungdommelig, flagrende, ustabil type, måske helt ovre i den uansvarlige grøft, det kan også være en munter legekam- merat mere end end voksen støtte. Kom- munikation er et vigtigt bindeled til denne forælder. Med denne MCposition er Merkur vigtig at undersøge for at finde ud af, hvilke specifikke problemer eller ressourcer der er knyttet til såvel forælderen som erhverv.

MC i Krebsen

Krebsen er et vandtegn, og derfor er følelser af en særlig betydning for de mål, man sætter sig. Typiske Krebse jobs er noget, der involverer pasning, omsorg, pleje altså en moderfunktion, hvor man tager sig af andres velbefin- dende. Det er typisk inden for service- sektoren spændende lige fra rengøring til sygeplejerske eller økonoma. At give mad er jo også en moders opgave. Man søger ikke de store udfordringer eller selvstændige stillinger, men underlæg- ger sig til gengæld heller ikke, derfor er det ofte i “mellemleder” positioner man finder denne MCtype, man holder opsyn med en mindre gruppe eller tager sig af nogen, der er svagere end een selv.

Vandtegn på MC er ikke så målret- tede eller konkret karriereinteresseret, men Krebsen er dog det mest ambi- tiøse af de tre, nogen gange dog mere på andres vegne. Hvis der er meget vand i horoskopet understreges temaer om at hjælpe de svage, at ofre sig for andre, og vi finder disse mennesker inden for socialt relaterede erhverv, nogen som tager sig af virkeligt belastede. Ild kan give større ambition, og også hvis Saturn er dominant. Og Jord giver sammen med Krebsen behov for at søge det trygge, velkendte ja nærmest familiære.

At gå i forældrenes fodspor er også tænkeligt. Forældrefiguren vist af MC vil også være præget af omsorg, tilknyt- ning eller følelsesmæssig kontrol. Det er svært at kappe navlestrengen, det kan være en meget styrende eller pylret forælder, der ikke vil give slip. En tæt kontakt er vigtig. For at vide i hvilken retning det går, må man se på Månen og dens aspekter.

MC i Løven

Med denne MC skal der helst være for- mat over jobbet, man tager ikke hvad som helst, søger gerne en overordnet stilling eller noget, hvor ens personlige evner rigtig kommer til deres ret. Det er typisk direktørstillinger, vi finder her eller inden for den kunstneriske, krea- tive verden eller underholdningsbran- chen, under alle omstændigheder søger man at hæve sig over det middelmådige, ønsker at være noget særligt. Det er typisk mennesker, der skaber sig en kar- riere udfra deres egne evner, noget selv- stændigt, noget helt personligt. Det er ikke flokmentaliteten, man søger levet ud her, men netop at vise hvor man skil- ler sig ud fra andre.

Som nævnt før er det ikke sikkert at resten af horoskopet bakker op om en lederpost, men er der pænt med ild og

en del realistisk jord er det absolut en af mulighederne. Luft og vand vil trække mere i den kreative retning. Solens posi- tion vil give os yderligere informationer, har den aspekter til Neptun eller Venus er vi straks ovre i den kunstneriske afdeling, medens Saturn understøtter ambitionerne om en ledelsesfunktion. Der er mange brikker, der skal trække i samme retning, før vi kan vide, hvad det enkelte horoskop mest er egnet til.

Den forælderfigur vi finder her er ret markant, selvstændig, stærk og domine- rende på godt og ondt, det kan være den store egoist, en “konge” der styrer eller tyraniserer hele familien eller det store ideal, som altid er stærk og yder en fan- tastisk støtte og giver selvtillid videre som gave. Igen må vi kigge nærmere på Solen og dens aspekter for at få mere at vide, for at kunne se om der er særlige problemer knyttet til denne forælder eller særlige fine ressourcer.

MC i Jomfruen

Så forlader vi topposterne og selvstæn- digheden for at tjene og servicere andre igen. Med denne MC position er det typisk underordnede stillinger, man søger, man er ikke så ambitiøs men deri- mod ret nøjeregnende med, hvor meget der skal ydes, hvornår og hvor. Vi finder mange sygeplejersker her, for det er ofte ret dygtige, fagligt velfunderede og praktisk anlagte typer, men også indefor regnskabsafdelingen, for analysearbejde og forskning. Jobs der kræver præcision eller specialviden er Jomfrutemaer.

Men igen er det afhængigt af resten af horoskopet i hvilken retning man satser. Vand giver forstærket trang til at hjælpe andre, så her er nogle af 

sygeplejefunktionerne relevante, Jord understreger det praktiske, det kunne være en finmekaniker eller bogholder. Planeter i 10. hus og Merkurs placering i horoskopet vil give os flere informa- tioner. Meget ild især Løveplaneter kan give en konflikt med Jomfruens behov for at underordne sig, men kan samtidig give lidt bedre selvfølelse, så man yder ud fra en overskudsfølelse. Det er ofte mindre delmål man sætter sig, ikke de store overordnede linier, det kan betyde, at man spilder sine gode evner på min- dre væsentlige ting, men også at man er god til at afslutte opgaverne een ad gangen, ikke gaber over mere, end man kan magte. Der kan ligge et tema om at gå i henholdsvis meget små eller meget store sko.

Den forælder der er vist af MC i Jomfru er ofte en kritisk, nøjeregnende men også reel og fornuftsbetonet person. Een der stiller krav, forventer at man over- holder reglerne og måske ikke er så rundhåndet med ros eller følelsesmæs- sige tilkendegivelser. Hvordan det har påvirket een kan aflæses af Merkur.

MC i Vægten

Vægten er knyttet til kontakt med andre, samvær og fællesskab, og dette påvirker jobbet, når MC er i Vægt. Det er ofte jobs, der involverer samarbejde, hvad enten man er god til det eller ej. At formidle kontakt eller mægle, altså fint til en diplomat eller ægteskabsrådgiver. Vægten er også knyttet til skønhed, æstetik så modebranchen eller kosmetik er også relevant. Man tager det rimeligt afslappet med hensyn til ambitionerne, lader sig ofte påvirke til at søge i andre retninger, tilpasser sig andres forvent- ninger og dermed tager det tid før man

finder sin egen rette hylde. Nu kan de personlige faktorer jo sagtens trække i helt modsat retning, måske er man Væd- der med Skytte på ascendanten og har et stort behov for at sætte sin hat som man vil, jobssituationen vil dog stadig rumme et element af tilpasning, hensyntagen og samarbejde, men det er måske knap så let. Man får så til gengæld filet kanterne lidt af i erhvervssammenhænge.

Elementerne giver også deres skub i en bestemt retning, meget ild kan give en ret udadvendt karriere der invol- verer selvstændige initiativer forenet med f.eks. diplomatiske opgaver. Jord kan afgrænse opgaverne og give mere koncentration om ambitionerne og mere reel produktion, måske af smukke ting. For at vide mere må vi også undersøge, hvordan Venus har det i horoskopet.

Forælderen vist ved MC vil ofte være et rart, harmonisøgende, afbalanceret væsen, mild og med pæne manerer, eller pæn facade og tendens til at skubbe ubehagelige ting ind under guldtæppet og fornægte vrede følelser. Er det den positive opbakning eller flinkeskolen, der har overtaget ses så i Venus.

MC i Skorpionen

Skorpionen er et fast vandtegn og har sine rødder dybt plantet i de stærke instinktive ofte ubevidste kræfter. Følel- ser ligger til grund, om så de er pakket nok så meget ind i logik eller realisme. Jobtyper med denne kombination forde- ler sig f.eks. på psykologiske områder, mest dybdespykologi, psykoterapi, noget der forløser og forvandler meget dybtlig- gende traumer, seksualitet og fødsel. Men også økonomi, politik eller jobs indenfor det offentlige. MC i skorpion søger magt, hvad enten det er kontrol over følelsesmæssige oplevelser eller kontante ressourcer. Ofte er der noget indirekte, skjult eller hemmeligt knyttet til erhvervet. Forskning, analyse, kule- gravning er også aktuelt. Alle tabuem- ner er knyttet til Skorpionen, så bede- manden må høre hjemme her såvel som skraldemanden (M/K) og jordmoderen.

Flere oplysninger vil Pluto give os, samt selvfølgelig planeter i 10. hus. Jordtegn vil understøtte involvering i finansver- denen, Luft analyse eller rådgivning. Selv om der ligger gemt en meget stærk ambition i dette tegn, er det på et mere indre plan, at man vil vide alt til bunds, have styr over sin egen verden. Man kan godt låse sig fast i et kedeligt ruti- nejob, som slet ikke lader de meget fine instinktive følelser og erfaringer komme til orde og efter 0 år pludselig bryde ud og helt kvitte det område og søge i helt andre retninger.

Forældrefigurer vist ved Skorpionen er ikke så nemme at gennemskue, de kan være meget kontrollerende, manipule- rende, tillukkede og barske men også med meget stærke følelser, tæt tilknyt- ning og omsorg. Der kan være temaer omkring det at give slip, ikke kunne give slip. Det er svært at få navlestrengen klippet over og få plads til sig selv og sit eget liv.

MC i Skytten

Her er der høje idealer mere end store ambitioner, men man vil noget, måske vil man ikke knokle for det, det må gerne komme af sig selv, men man er heller ikke tilfreds med et middelmå- digt arbejde. Det skal være spændende, inspirerende og sjovt. Man vil gerne have

frihed, gerne prøve noget nyt ikke sidde på den samme stol i  år med udsigt til pension. Man er egentlig ikke interes- seret i en chefpost, det giver for meget ansvar, men man underordner sig heller ikke gerne. Så hvis man kan delegere ansvaret og de kedelige rutiner videre til andre og selv prøve kræfter med nye eksperimenter, så vil det passe fint.

Nu kan der jo være masser af jord i horoskopet og måske en stærk saturn eller Stenbukkeplaneter, så har man evnerne til også at slide og påtage sig ansvar samtidig med visionerne, ide- erne og lysten til at gå nye veje. Ofte ser man jobs med tilknytning til udlandet, altså rejsebranchen vil være oplagt, men også andre former for kontakt til andre verdensdele. Også jura, retssystemet eller religiøse/filosofiske områder hører naturligt skytten til.

Er der meget ild skal det være et aktivt job med udviklingsmuligheder, ikke med sikkerhedsnet som fast pension, man kan egentlig godt lide at gamble lidt. For en grundigere tydning hentes også informationer om Jupiters stilling i horoskopet. Denne er også med til at tegne billedet af forælderen. En typisk “skytteforælder” er munter, livsglad, nok lidt forfløjen og ustabil, ikke så ansvars- betonet ofte mere en legekammerat end en voksen. Også udlandet kan være involveret her eller det kan være en akademisk type. Ofte kan man hente livsoverskud fra sådan en forælder, men altså ikke ansvarlighed.

MC i Stenbukken

Dette viser ofte en stræber, hvis ellers det bekræftes af resten af horoskopet. Man vil noget med en sådan MC, og stiler efter toppen. Det er dog på en anden måde end Løven, som jo naturligt ind- tager en førerpositionen fra fødslen af, Stenbukken starter ofte fra bunden, som bybud, og ender som direktør. Man har tålmodighed til at arbejde sig op, og man kender alle trinnene undervejs på rang- stigen. Det giver erfaring, som man kan bruge sidenhen. Man er ret seriøs, når det gælder karrieren, spilder ikke tiden på pjat, men tager den direkte linie.

Man får ofte ansvarsfulde poster med denne MC, det kan blive til byrder, der hviler tungt på ens skuldre. Erhvervet er ofte knyttet til den konkrete verden, ikke smarte fiduser eller intelektuelle krumspring, hellere noget solidt, velfun- deret og håndgribeligt. Ofte går man i faderens fodspor.

Nu er det jo vigtigt, hvad det er for en persontype, der har denne MC, et stærkt vandhoroskop er knapt så ambitiøst og konkret målrettet, men man kan blive det i et forsøg på at blive dygtig til at hjælpe andre. Man kan også lide under de forventninger og krav, som man føler der bliver stillet til een. Ild vil under- strege ambitionerne og måske give lidt skarpere albuer, Jord understøtter det sikre, konservative valg, med luft kunne man gå ind i tallenes verden og blive regnskabschef eller revisor. Vi skal også kigge på Saturn får at se, hvilke res- sourcer eller problemer der er knyttet til dette erhverv.

Forældrefigurer præget af Stenbuk- ken er alvorlige, ansvarsbevidste ofte gamle, konservative eller lidt stive, kej- tede, måske kolde når det gælder at vise omsorg og følelser. Positivt set er det een man kan lære noget af om den praktiske relle verden, det er en realist, men det kan også være pessimisten, een der altid tror, man kommer galt af sted.

MC i Vandmanden

Det man vil med sit liv med denne MC er bestemt ikke det alle andre gør, eller det ens forældre råder een til. Man søger noget helt specielt, ønsker mere end bare et -1 job med udsigt til pension, man indgår gerne i et team, men underord- ner sig under ingen omstændigheder (medmindre andet taler stærkt for det), men er egentlig heller ikke kandidat til chefstolen. Det må ikke være kedelige rutinejobs, men det sker ofte, at man alligevel er i en sådan situation, for det er et fast tegn, og understøttet af jord bliver det vanerne eller trygheden, der styrer.

Ofte er det folk, der får prøvet mange ting, de skifter pludselig job eller omro- kerer indenfor deres fag. Selv om de er i et team, er de ikke specielt gode til at samarbejde (det skal man se andre steder også), de kan godt lide at køre solo. Den lille selvstændige der står frit uden forpligtelser overfor ansatte vil være fint. Typer af jobs vil være edb, idevirksomhed, opfindelser, teknik. De kan også få jobs som ikke er defineret før, altså pionærarbejde, pilotprojekter apropos så er flyvning også knyttet til vandmanden.

Denne MC kan godt kræve en del jord for ikke at blive for flyvsk og omskiftelig. Vand kan give mere inspiration, visioner, ideer men også mindre jordforbindelse. Det er vigtigt at se på Uranus for at vide, hvilke konflikter der kan ligge.

Den forælder vi ser med MC i Vandman- den kan være noget uberegnelig, leve i sin egen tankeverden og gå sine egne veje. Positivt kan vedkommende inspirere, vise vejen til frihed, men har man et stort kontakt- og følelsesbehov, kan den- ne forælder have svært ved at opfylde det. Igen vil Uranusïs aspekter fortælle os noget om det. Der kan være temaer omkring uafhængighed, selvstændighed eller omkring tilknytning, intimitet og mangel på samme.

MC i Fiskene

Med MC i dette vandtegn er målet ikke så klart og veldefineret, ofte ved man bare ikke rigtig hvad man vil, eller hvorhen det man beskæftiger sig med fører. Man kan nemt komme på vildspor, være offer for omstændighederne, være presset ind i et job, hvor man slet ikke føler sig tilpas. Man kan være påvirket af andres meninger og glemme helt selv at mærke efter, hvad man vil med sit job, med sit liv.

Der kan også være en tendens til at tage de jobs, som ingen andre vil have, ofte nederst på rang- og lønstigen. Vandtegn gør ofte tingene for andre, og man finder da også folk i plejesektoren, service- sektoren her. Sygeplejersken som har medlidenhed med de svage, det er ikke så meget den faglige eller praktiske side af jobbet mere et behov for at være Flo-

rence Nightinggale. Også kunstneriske, musiske jobs kan være relevante eller inden for lukkede institutioner, fængsler, klostre, hospitaler. Der ligger ofte en nærmest religiøs, åndelig søgen bag de erhverv, man prøver sig med.

De mange udflugter og vildspor kan med alderen give een et stort erfaringsgrund- lag, som man kan bruge, når man ende- lig finder den rette hylde. Personen bag er stadig altafgørende for i hvilken ret- ning ambitionerne driver een. En stærk indflydelse fra Saturn eller jordtegn kan give et større behov for noget konkret, en bedre evne til at træffe de rigtige valg og mere sejghed til at opnå det, man ønsker. Realisme og arbejdsomhed med. Meget luft giver en mere omflak- kende tilværelse, hvor tilfældighederne ofte bestemmer, men også mere iderige, kontaktprægede jobs, måske kreative, f.eks. indenfor reklame.

Forældre vist ved denne MC vil ofte være blide, drømmende, diffuse, krea- tive typer eller utilregnelige, måske drikfældige, der ikke har den mindste styr over deres tilværelse, om det nu går i een af disse retninger eller en helt tredje vil et kig på Neptun afsløre. Tema omkring afhængighed kan være aktuelt. Vi finder også de troende forældre her og de spirituelle.

Forrige
Forrige

Venus i Vægten

Næste
Næste

Din indre Drømmepartner (for kvinder)